Indregulering af ventilation handler om at få den rette luftmængde frem til hvert rum. Et anlæg kan køre hele dagen uden at fordele luften efter behovet. Mødelokalet mangler luft, mens en næsten tom gang får mere end projekteret. Ved at måle ved ventilerne ser en tekniker, hvor den faktiske luftfordeling afviger fra den planlagte, og justerer anlægget derefter.

Hvad sker der ved indregulering af ventilation?

Bygningsreglementet beskriver indregulering som en fordeling af luftstrømmene, så de enkelte steder får de beregnede og projekterede luftmængder. Teknikeren skal derfor gøre mere end at skrue op eller ned på ventilatoren. Arbejdet kræver kendskab til rummenes ønskede luftmængder og målinger af, hvor meget luft der faktisk passerer gennem ventilerne. Selv en meget åben ventil kan levere for lidt luft, hvis trykket i kanalen er for lavt.

Bed om at få afklaret, hvilke luftmængder teknikeren vil indregulere efter, før arbejdet begynder. Tegninger og en tidligere indreguleringsrapport viser det oprindelige grundlag. Er et depot blevet til kontor, passer de gamle værdier måske ikke længere til brugen af rummet. Teknikeren må så vurdere det nye behov, før ventilernes indstillinger ændres. På arbejdspladser skal ventilationen passe til aktiviteterne, og behovet for luftskifte afhænger af forureningens art og omfang.

Justeringerne påvirker hinanden. Når teknikeren ændrer et spjæld på en kanalgren, ændrer luftfordelingen sig også ved andre ventiler. Derfor kræver indregulering flere målinger og efterjusteringer. En enkelt måling i det lokale, hvor luften føles tung, viser ikke, hvor meget luft de øvrige rum får.

Teknikeren skal have adgang til alle relevante rum og spjæld. Et aflåst arkiv eller et skab foran en adgangslem kan betyde, at en del af anlægget ikke bliver kontrolleret. Han skal også kende filtrenes tilstand og undersøge eventuelle tilstopninger, fordi modstanden i anlægget påvirker måleresultaterne. Kræver en kanal rensning, skal det indgå i planlægningen af arbejdet. Den færdige dokumentation bør vise både de ønskede og de målte luftmængder ved de enkelte målesteder.

Indregulering af ventilation og det faktiske energiforbrug

Ventilatorerne bruger strøm på at flytte luft gennem kanaler og ventiler. Arbejder anlægget mod unødigt stor modstand, kræver det mere ventilatorarbejde at levere den ønskede luftmængde. Et anlæg med skæv luftfordeling kan køre med højt tryk for at få tilstrækkeligt med luft frem til et enkelt rum. Teknikeren skal derfor undersøge samspillet mellem luftmængder og tryk frem for kun at aflæse ventilatorens indstilling på betjeningspanelet.

En indregulering giver ikke automatisk et lavere energiforbrug. Har rummene hidtil fået for lidt luft, kræver korrekt drift større luftmængder og dermed mere strøm til lufttransport. Har anlægget leveret for meget luft, kan teknikeren muligvis sænke ydelsen. En brugbar sammenligning kræver målinger før og efter arbejdet under sammenlignelige driftsforhold.

Bed om at få energivurderingen knyttet til konkrete målinger frem for et løfte om en bestemt besparelse. Reglerne om funktionsafprøvning kræver dokumentation af de luftmængder, dimensioneringen bygger på. Afprøvningen skal også dokumentere det specifikke elforbrug til lufttransport og funktionen af en eventuel behovsstyring. Det specifikke elforbrug angiver, hvor meget elektricitet anlægget bruger i forhold til den luft, det transporterer.

Driftstiden fortjener sin egen gennemgang. Et korrekt indreguleret anlæg kan stadig bruge unødig strøm, hvis tidsprogrammet ikke svarer til brugen af bygningen. Se på, hvornår lokalerne faktisk benyttes, og få driften tilpasset inden for de krav, der gælder for bygningen.

Ved behovsstyring undersøger teknikeren, om styringen reagerer på ændringer i belastningen. En forkert placeret føler giver styringen et misvisende billede af forholdene i rummet. Det sker, selv om luftmængderne ved fuld drift er korrekte.

Træk og tung luft skal undersøges hver for sig

Et lokale kan føles trækkende, selv om den samlede luftmængde passer til det projekterede. Luftens retning og hastighed omkring arbejdspladsen har også betydning. En indblæsningsventil tæt på et skrivebord kan sende luft direkte mod den person, der sidder der. Omvendt fordeler luften sig nogle gange dårligt i et mødelokale, selv om målingen ved ventilen viser den forventede mængde. Teknikeren skal derfor undersøge både lufttilførslen og forholdene dér, hvor folk opholder sig.

Arbejdstilsynet peger på, at forkert betjening af mekanisk ventilation kan skabe uønsket træk. Lukker du en ventil med hånden, flytter problemet sig til et andet rum, fordi modstanden og luftfordelingen ændrer sig. Brug derfor ikke ventilens indstilling som daglig temperaturregulering. Føles en arbejdsplads kold, skal teknikeren undersøge årsagen, før luftmængden ændres.

Notér generne konkret, så teknikeren kan undersøge dem under relevante forhold. Beskrivelsen kan omfatte følgende:

• Hvor i rummet du mærker trækket, for eksempel ved skrivebordet under indblæsningen.
• Hvornår luften føles tung, og hvordan rummet bliver brugt på det tidspunkt.
• Om problemet ændrer sig, når anlægget skifter mellem normal drift og reduceret drift.
• Om møbler eller skillevægge er flyttet siden den seneste indregulering.

Med de oplysninger kan teknikeren vælge et måletidspunkt, hvor problemet opstår, og undersøge anlæggets drift på det tidspunkt. Et tomt mødelokale om morgenen giver ikke samme billede af belastningen som et lokale under et længere møde med lukkede døre.

Se også efter, om luftens vej gennem lokalerne har ændret sig. En ny skillevæg kan afskære en tidligere åben forbindelse, og opbevaring foran en udsugning kan hæmme luftstrømmen. Fortæl teknikeren om ændringerne, også når de virker små. Oplysningerne indgår i vurderingen af ventilernes placering og luftens passage mellem rummene.

Tidspunktet for kontrol følger brugen af bygningen

Der findes ikke ét årligt interval, som passer til alle virksomheders ventilationsanlæg. På arbejdspladser skal anlæggene kontrolleres regelmæssigt og justeres efter behov. Hvor tæt kontrollerne skal ligge, afhænger blandt andet af belastningen og ændringer i lokalerne. Skiftende aktiviteter kræver hyppigere opfølgning end stabil brug af de samme rum.

Få teknikeren til at begrunde intervallet ud fra den konkrete drift. En anbefaling om årlig indregulering bør forklare, hvorfor netop dit anlæg har behov for det. Regelmæssig kontrol betyder heller ikke, at teknikeren skal foretage en fuld indregulering hver gang. Kontrollen kan vise, at luftmængderne fortsat passer, eller at problemet skyldes et filter eller en fejl i styringen.

Ændringer i bygningen kan kræve en ny vurdering før næste planlagte kontrol. Det gælder for eksempel, når flere personer får faste pladser i et kontor, eller når en ombygning ændrer kanalernes forløb. Kontakt en ventilationsfaglig tekniker, når anvendelsen ændrer sig, og beskriv den kommende belastning. Så kan teknikeren vurdere, om de eksisterende luftmængder og anlæggets kapacitet rækker til den nye brug af lokalerne.

Ved et nyt anlæg på en arbejdsplads skal arbejdsgiveren sikre, at det leveres indkørt med måleresultater, som dokumenterer effektiv funktion, før det tages i brug. Bed derfor om målerapporten ved afleveringen. Gem den sammen med oplysninger om anlæggets normale driftsindstillinger, så en senere tekniker kan sammenligne nye målinger med resultaterne fra afleveringen.

Opgavens pris afhænger af bygningens størrelse og antallet af ventiler, men adgangsforhold og behov for kanalrensning spiller også ind. Bed om et tilbud, der beskriver omfanget af målingerne og den dokumentation, du modtager. Det skal fremgå, om tilbuddet omfatter efterjustering, hvis en del af anlægget ikke kan levere den ønskede luftmængde ved første besøg.